Mit sygdomsforløb startede ved at jeg som soldat - officer - - bliver udsendt til det sydlige Afganistan, Helmandsprovinsen, i foråret 2006. Jeg bliver dernede i et halv år, og oplever en del voldsomme ting - - men bliver så spurgt, om jeg vil blive dernede - - og tage et hold mere på seks måneder - - fordi de står og mangler en chef, og jeg har de rigtige kompetencer. Det siger jeg ja til. Det ender så med, at jeg er dernede til foråret 2007. Mange af de oplevelser, jeg oplever som chef, er rigtig voldsomme. Der er mange selvmordsbomber, folk der sprænger sig selv i luften for at få ram på os - - slår en masse civile ihjel. Mange af de ting, jeg drøjede meget med, da jeg kom hjem - - det var lugte, det var lyde. Der gik lang tid før jeg spiste flæskesteg igen - - fordi lugten af brændt menneskekød sad stadig i næsen. - og synet af mange af dem, der blev slået ihjel - - og vi har også mistet kammerater derude. Så det har været rigtig barskt - - og mange af de ting, havde jeg svært ved at slippe. Da jeg kommer hjem til Danmark, så går der jo et døgn - - 24 timer fra jeg har afleveret mit våben og håndgranater til jeg står hjemme i Danmark. For mig har tiden jo stået stille i Danmark - - og jeg har lige været i kamp og i krig - - så det er en utrolig stor omvæltning. Og jeg er bare slidt helt op, fordi jeg har været 'på' nu syv dage om ugen døgnet rundt. Da jeg kommer hjem fra Afganistan, så er jeg meget ødelangt, meget træt - - men jeg ved ikke på daværende tidspunkt, at jeg har fået PTSD - Post Traumatisk Stress. Så... Jeg prøver at sige, at jeg bare skal have lidt ferie, så skal det nok gå. Men efter tre uger bliver jeg sygemeldt. Jeg prøver senere at tage på arbejde, men det går ikke. - og det ender med, at jeg bliver afskediget og pensioneret fra forsvaret.