KOL er en snigende sygdom. Hvis man ikke prøver - - at presse sig selv en smule - - så går det hurtigt ned af bakke. Jeg kan mærke det selv. Hvis jeg bare dovner den et par dage. Jeg kan blive forpustet af at komme ud og gå - - og så sætte hastigheden op. Jeg behøver ikke at løbe. Men jeg prøver. Så vil jeg hellere prøve, og så stoppe lidt. KOL giver mange begrænsninger i hverdagen. Hvis jeg skal flytte noget tungt. Jeg kan løfte noget. Men så løber jeg tør for luft. Jeg skal hele tiden tænke. Jeg kan ikke kravle op på en stige - - og så lave noget hårdt. Skære en gren af. Fordi lige pludselig mister jeg vejret. Jeg træner herhjemme. Om sommeren får jeg masser af motion. I kolonihaven med havearbejde. Jeg har en crosstrainer - - og vægtstænger herhjemme. Bare træn ét minut. Så går jeg op - - står og hopper - - det sætter puls og blodomløb i gang. Så er jeg i gang. Så prøver jeg også nogle andre øvelser. Jeg sætter ikke nogen - mål. For så bliver det en pligt. Springer jeg over en dag - Så gør jeg det. Andre dage har jeg lyst til mere træning. Sådan holder jeg mig i gang. Lad være med at gøre det - - som du ikke kan. Gør det du kan. Vær glad for det. Man skal ikke - - være ked af sine begræninger. Vær glad for det du kan. Det er mit motto.